
Tak for en inspirerende konference!
Konferencens program var tætpakket med forskellige oplæg, bl.a. oplæg af engelske Richard Saxon, der talte om, hvordan man navigerer og optimerer værdiskabelsen i de tidlige faser. Derudover talte Mette Stokholm fra Region Hovedstaden om projektorganisationen for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland, og arkitekten Jes Vagnby fortalte om brugerinddragelse og midlertidig arkitektur indenfor emnet ”Værdierne bag planlægning af Roskilde Festival”. Udover nævnte oplægsholdere var der bl.a. oplæg i emnerne ”Etik og samfund i det byggede miljø” og ”Interessenthåndtering og kommunikation”.
Under konferencen arbejdede deltagerne i workshops med forskellige |
Oplæggene gav brugbare perspektiver og input til de forskellige workshops, der også fyldte på konferencens program. Deltagerne skulle i løbet af konferencens to dage diskutere og komme med input inden for de forskellige emner, som Idé til program skal arbejde videre med efter sommeren.
I løbet af den nærmeste tid vil oplægsholdernes præsentationer blive lagt op på www.i2p.dk, hvor du har mulighed for at hente dem som pdf-fil, og derudover vil der blive lagt billeder, videoer og Frits Ahlefeldts tegninger op fra dagene.
Du kan dog allerede nu se en kort stemningsfilm fra dagene her