
2. netværksmøde i værktøjernes tegn
Bygherrerådgiver Anders Sælan (Henning Larsen Architects) var netværksmødets oplægsholder. Vi blev indført i Anders’ egne praksiserfaringer og arbejdsmetoder i planlægningen af 'Kontorbyggerier' herunder ’Bygherrens organisation som designredskab’.
2. netværksmøde var i værktøjernes tegn
Netværksmødet og Anders’ oplæg var tilrettelagt med 3 forskellige værktøjer til 3 forskellige spor – denne gang relateret til kontorbyggerier. Efter Anders’ oplæg og introduktion til forskellige værktøjer, fik praksisfællesskabets deltagere mulighed for i workshopgrupperne at få et større indblik i værktøjerne. Brugerinvolvering arbejdede med plancher og værktøjskort – de behandlede emnet ’Processen og rettidig involvering. Innovationssporet arbejdede med ’Energirenovering og porteføljestyring’, hvor de kiggede på afklarings- og forventningsafstemningsværktøjet 'Skydeskiven,' mens Organiseringsporet fik lov til at fordybe sig i værdimetoden.
Næste netværksmøde – vi håber at se dig
3. netværksmøde i praksisfællesskabet afholdes den 12. maj kl. 13.00-17.00 i Bygherreforeningen, Borgergade 111, 1300 København K.