
Sidste netværksmøde i foråret - fyldt med spændende diskussioner
Christian Høgsbro indledte netværksmødet med en indføring i processen omkring renoveringen af Vejleåparken. Han fortalte om tre overordnede temaer, der havde været stort fokus på undervejs i processen - udbudsstrategien, den mentale renovering og kvarterrådene. Christian fortalte blandt andet om, hvordan Vejleåparkens image var inden og efter renoveringen, og hvordan de i den forbindelse havde arbejdet med forskellige initiativer til at udføre en mental renovering med områdets beboere.
Diskussioner og udveksling af erfaringer
Efter oplægget, og en kort kaffepause, var det tid til at deltagerne skulle i gang med workshops. Rundt om brugerinvolveringsbordet blev der diskuteret kvarterråd, og hvordan man bedst muligt opretter disse, og får den rigtige viden ud af dem. På innovationssporet blev den mentale renovering debatteret, og der blev forsøgt at sætte billeder på de mentale forandringer, man gerne ville opnå i en fiktiv beskrevet case. Organisationsgruppen opstillede scenarier på projekter, hvor det kunne være givtigt at udarbejde udbud med flere forskellige etaper.
Hvis du vil læse mere om de forskellige spors diskussioner, har du muligheden her.
Du kan se videoen fra dagen her.