
Idé til program er skudt i gang!
Velkomst ved Bygherreforeningens direktør Henrik L. Bang
Deltagerne blev ved seminarets begyndelse bedt om at sætte sig ved det bord, som repræsenterede det emne, som deltagerne ville arbejde med til seminaret. Herefter blev de budt velkommen af Bygherreforeningens direktør Henrik L. Bang.
Oplæg ved Michael Christiansen og Peter Barrett
Seminarets oplæg blev holdt af Michael Christiansen og Peter Barrett.
Michael Christiansens oplæg handlede om styringsproblemer i et byggeprojekt, og hvordan disse skal ændres. Vi har optaget hele Michael Christiansens oplæg på video, så du har mulighed for at se det her.
Peter Barrett fokuserede på brugerinddragelse i byggeprojekter. Han kom både med eksempler på, hvorfor man skal inddrage brugerne og hvilke metoder, man kan gøre brug af. Vil du høre Peter Barretts oplæg, har du mulighed for at se det hele på video her.
Udfordringen i de forskellige spor
Efter oplæggene var det de fremmødtes tur til at ytre deres meninger og erfaringer i forhold til egne byggeprojekter. Deltagerne skulle omkring bordene blive enige om, hvilke problemer de møder i deres arbejde, og hvordan man eventuelt vil kunne løse dem. Praksisfællesskaberne vil tage udgangspunkt i disse omdiskuterede problemer og søge at finde løsninger og værktøjer, der kan afhjælpe praksisfællesskaberne.
Vil du høre, hvad deltagerne syntes om seminaret, og hvad deres forventninger er til det videre forløb, kan du se en video fra seminaret nederst.
Alt i alt var dagen en stor succes og en god opstart for projektets praksisfællesskab. Mange af deltagerne tilmeldte sig et af de tre spor, og der blev udvalgt relevante problemstillinger, som praksisfællesskaberne vil arbejde med i 2011.
Du kan læse om de tre spor og problemstillingerne, som praksisfællesskaberne skal beskæftige sig med i 2011 under "Praksisfællesskab".