Det skal du vide om EU’s taksonomi


Har du styr på, hvad den nye EU-taksonomi for bæredygtig finansiering får af konsekvenser for din organisation? Til oktober sætter FBSA og Bygherreforeningen fokus på den kommende taksonomi og krav til investeringer i såvel nybyggeri, som renoveringer. Her får du en god introduktion til taksonomiens opbygning og hovedpunkter, så du er klar til at møde og håndtere de kommende krav.

EUs taxonomi

EU er i øjeblikket drivkraft bag omfattende ny lovgivning på bæredygtighedsområdet. Det gælder både for finansielle aktiviteter, for rapportering og for rettidig omhu for sociale og grønne løsninger i virksomheders internationale værdikæder.

Der er nok at tage fat på med mange nye krav og løsninger at forholde sig til. På dette seminar sætter vi fokus på EU’s nye taksonomiforordning, som for første gang sætter en standard for, hvordan bæredygtige investeringer skal defineres og implementeres i alle finansielle aktiviteter på europæisk plan. 

Forordningen kommer til at omfatte alle byggeriets aktører, lige fra bygherrer til materiale- og serviceleverandører, ligesom både renoveringer og nybyggeri er underlagt reglerne.

Så hvordan finder vi rundt i de mange regler, og samtidigt formår at udnytte potentialet i den nye regulering, så nye investeringer i bygge- og anlægsbranchen kommer både klimaet og økonomien til gavn?

På dagen får du blandt andet svar på, hvad den nye forordning betyder for den danske byggebranche som hele, hvordan regelsættet kan udnyttes som driver til et grønnere byggeri, samt hvordan danske virksomheder arbejder med de nye grønne standarder. Dagen giver desuden input til, hvordan vi samtidigt sikrer, at der bliver bygget med den socialt bæredygtige dimension i tankerne.

Tilmeld dig her

Pris

Medlemmer af FBSA eller Bygherreforeningen: 2900 kr. ex. moms

Ikke-medlemmer: 4200 ex. moms

Er du medlem af Bygherreforeningen? Så får du samme medlemspris som FBSA's medlemmer, 2.900 kr. ex. moms. Alt du skal gøre er at tilmelde dig via linket, så fratrækkes din rabat ved faktureringen. Du behøver ikke at notere, at du er medlem af Bygherreforeningen ved tilmeldingen.   

Program 

09:00-09:30 Ankomst og morgenmad

09:30-09:50 Introduktion og velkomst – hvorfor er taksonomien vigtig for byggeriet? 

Christina Schultz, sekretariatschef, FBSA & Graves Simonsen, bæredygtighedschef, Bygherreforeningen 

09:50-10:20 Bæredygtighed i EU – kort fortalt 
EU’s Green Deal sætter rammerne for en række nye lovgivningsmæssige tiltag, som EU har sat i værk for at mindske greenwashing og fremme den miljømæssige og sociale bæredygtighed hos regionens virksomheder. Få en introduktion til, hvordan de forskellige elementer hænger sammen og påvirker hinanden.

Christian Honoré, partner, 3B Impact 

10:20-11:00 Introduktion til EU-taksonomien for miljømæssig bæredygtighed i byggeriet

Taksonomien er et klassifikationssystem, der skal skabe et fælles sprog for bæredygtighed i Europa. Formålet med lovgivningen er at flytte kapitalstrømme mod bæredygtige investeringer i en række sektorer som i høj grad kan bidrage til at nå EUs klimamål. Byggeriet er en af disse, hvor innovative løsninger byder på et stort potentiale for at bidrage til den grønne omstilling. Få en introduktion til lovgivningen, hvad den indeholder, og hvilke aktører, der er er påvirkede.

Alexander Christiansen, standardiseringskonsulent, Dansk Standard 

11:00-11:10 Pause

11:10-11:50 Helhedsorienteret grøn omstilling – taksonomiens sociale komponenter 
Med den grønne omstilling følger også et ansvar for at sikre, at der ikke bliver gået på kompromis med f.eks. arbejdsvilkår og løn i virksomheders produktion. I taksonomiens termer bliver dette kaldt ”minimum sociale sikkerhedsforanstaltninger”. At møde disse minimumskrav er en af tre betingelser for virksomheder, der ønsker at operere i overensstemmelse med taksonomien. Dertil kommer en potentiel social taksonomi, som endnu er på tegnebrættet og p.t. afventer udmelding fra Kommissionen omkring, hvornår og hvordan den forventes at tage form. Få overblik over hvad de forskellige dele indebærer, og hvordan din organisation bedst møder og forbereder sig på de forskellige krav. 

Signe Andreasen Lysgaard, specialkonsulent, Menneskerettigheder og Erhverv, Dansk Institut for Menneskerettigheder og medlem af EU’s Platform for Bæredygtig Finansiering

11:50-12:00 Fælles opsamling på formiddagens oplæg

12:00-13:00 Frokost

13:00-13:35 Case: Rådgiveren og taksonomien
I denne case stiller vi skarpt på taksonomiens krav til både nybyggeri, renovering og drift af bygninger gennem konkrete eksempler. Der vil bl.a. være eksempler på, hvordan man kan screene ejendomme, stille krav i udbud til nybyggeri eller rapportere på hele ejendomsporteføljer.  
Christine Collin, teamleder bæredygtigt byggeri & Signe Larsen Tannhof, teamleder for International, Sweco 

13:35-14:10 Taksonomi i udbud – de lovgivningsmæssige effekter af bæredygtighed på dagsordenen
Bæredygtighed er et relativt nyt koncept indenfor national og international lovgivning. Ofte kræver det stor faglighed og teknisk kunnen at forstå, hvordan man skal leve op til den nye lovgivning, når bygherrer skriver udbud. Få en introduktion til de vigtigste overvejelser, du som bygherre skal gøre dig i forhold til dine nye projekter.

Eva Olesen, partner, Viltoft Advokater 

14.10-14.25 Kaffepause  

14.25-15.00 Case: Hvad betyder taksonomien for bygherre i investorrollen?
Det er fortsat uklart hvad den reelle effekt af EU’s Taksonomi vil blive for aktørerne i byggebranchen. Hvad der derimod står klart er, at det på en række områder vil stille store krav til de digitale processer som data skal samles ind efter og deles – på kryds og tværs. Forhåbentligt vil taksonomien også skabe den forventede omstilling og ændring af måden der bygges på. Det starter primært hos bygherrerne, hvor både eksisterende porteføljer af byggeri og krav til nye opførelser kræver en ambitiøs strategi for de 6 miljøområder der allerede er beskrevet i lovgivningen. Men dette vil ikke være nok, da EU-Kommissionen løbende hen mod 2050 vil udbygge med flere områder, der alle vil indgå som en del af afrapporteringskravene i det nye CSR-Directive. Som virksomhed vil man blive udfordret hvis man kun lige lever op til det man kender til nu – det gælder derfor om at virkelig kigge indad og finde ud af hvor de tunge poster er. De lavthængende frugters tid er forbi. 

Anna-Mette Monnelly, sustainability director, NREP 

 15:00-15:35 Case: Taksonomien set i entreprenørens øjne  

Trine fra MT Højgaard Holding vil dele erfaringer fra MT Højgaard koncernens arbejde med EU-taksonomien, som har stået på i mere end et år. Hun vil give et bud på, hvordan taksonomien kommer til at påvirke bygge- og anlægsbranchen, samt dele hvilken strategi virksomheden har valgt, hvordan screeningsprocessen fungerer i praksis, og hvilke udfordringer EU-taksonomien byder på. 

Trine Lyng Madsen, bæredygtighedschef, MT Højgaard 

 15:35-15.55 Præsentation af nye manualer 

Green Building Council har udgivet nye manualer til taksonomi i både nybyggeri og renovering, samt værktøjer til måling og dokumentation af taksonomiens overholdelse. Dagens program afsluttes med en kort præsentation af disse udgivelser.

Amal El-Kaswani, teknisk konsulent, Green Building Council

15.55-16.00 Afrunding og tak for i dag 

Ret til ændringer forbeholdes

Oplysninger


Tid 25. October 2022, kl.09:00-16:00 Sted Huone
Amager Strandvej 390
2770 Kastrup