U_Build - et digitalt dialogværktøj

Emneord: Visualisering Idéudvikling Dialog Innovation Brugerinvolvering

Bygherrer og rådgivere står i dag overfor en kompleks og ressourceskrævende interessenthåndteringInteressenthåndtering og kommunikationsplanlægning indebærer at nå ud til interessenter, at skabe gode relationer, tillid, og konsekvent at holde interessenter orienteret, og det forudsætter involvering og samarbejde., hvor interessenter i byggeriet i langt højere grad end tidligere stiller krav til involvering. Dette kræver en metode, der kan systematisere de mange input og skabe ejerskab til det færdige byggeri.

 

Hvad kan digitale dialogredskaber som fx U_Build?

De digitale dialogredskaber er en metode, der kombinerer 3D visualiseringer og internettets styrker i en art social interaktion koblet med gængse tegningsformater fra byggebranchen. Den digitale platform kan være med til at skabe en dialog med en bredere del af byggeriets interessenter herunder brugergrupper. Metodens fordel er, at den gør det sjovt og muligt for brugerne at medvirke samtidig med, at bygherren får en veletableret platform til at sætte rammer for og følge med i dialogen. Metoden forudsætter brug af U_Build eller tilsvarende software.

 

Hvad er U_Build for en art digitalt redskab?

U_Builder et internetbaseret proces- og dialogredskab, der kan håndtere interessentEt byggeprojekt rummer forskellige interessenter, en bred skare af alle de aktører, der har en interesse i det aktuelle byggeri. Dvs. personer, grupper eller organisationer, der deltager og/eller påvirkes direkte og indirekte af bygge- og anlægsprojektet. Tag udgangspunkt i byggeriets art og vurder hvor i processen, det vil skabe mest værdi at involvere hvilke interessenter.- og brugerinvolveringen igennem byggeriets faser.


Programmet tilbyder hjælp til at lette kommunikationen mellem fagfolk og interessenter herunder særligt forskellige brugergrupper. U_Build er et modulært og konfigurerbart redskab, der stiller forskellige,værktøjer til rådighed til at indsamle og systematisere viden fra de involverede parter i byggeriet. U_Build kan opsættes så løsningen passer specifik til det enkelte projekt. 

 

Fordele ved U_Build

Metoden kombinerer 3D visualisering med mulighed for dialog og social interaktion over internettet. Den gør det lettere og sjovere for brugerne at forholde sig til forslag om en bygnings placering, udformning m.m. - end med de mere traditionelle redskaber og involveringsmetoder, der ofte er meget tekst- og mødetunge

 

Hvornår kan U_Build anvendes?

Det digitale redskab kan anvendes gennem hele forløbet, når der begynder at være bud på enten placering eller bygningens udformning. Tidligt i forløbet kan U_Build eksempelvis bruges til at diskutere et områdes disponering eller en bygnings placering, senere til en afklaring af den enkelte bygnings udformning eller i detailprojekteringen af funktionerne i det enkelte rum.

 

U_Build vil også kunne benyttes som planlægningsredskab i byggefasen (eksempelvis for de udførende) eller til dialog mellem driftspersonale og brugere i den færdige bygning.

 

Brugere af digitale dialogredskaber

Metoden er særlig velegnet til at involvere personer, der foretrækker visuel formidling og som ikke har mulighed for eller lyst til at deltage i mere mødeorienterede involveringsprocesser.

 

Digitale dialogredskabers forløb

Forløbet afhænger af projektets omfang og størrelse.

 

Formålet med U_Build

Formålet med metoden er at lette kommunikationen mellem fagfolk og brugere, samt at få brugerne til at involvere sig mere i projektet og få etableret et ejerskabsforhold til projektet. U_Build skaber rammer for, at forskellige brugergrupper får en reel mulighed for at forstå de professionelles tanker og visioner, og derigennem kunne tilføre viden til projektet om evt. brugerbehov og ønsker for det færdige byggeri

 

Forudsætninger for brug af U_Build

Brug af U_Build, kræver en oprettelse af et givent byggeprojekt i den digitale platform med udpegning af hvilke områder, der særligt ønskes diskuteret samt (naturligvis) at der løbende følges med i dialogen på sitet.