Interessentanalyse - strategi for interessenthåndtering

Emneord: Segmentering Målgrupper Problemstillinger Brugerinvolvering

InteressentanalysenEn analyse af de forskellige interessenter i byggeriet gør brugerinddragelse nemmere og mere gnidningsfri. For at bygherren kan involvere og håndtere projektets mange og forskelligartede interessenter, og få brugbar viden til projektet, skal deres ønsker og behov og i særlig grad deres synlige eller skjulte muligheder for at påvirke projektet analyseres. handler om at få skabt overblik over personer, der er interesseret i projektet. Fordelen ved interessentanalysen er, at det er et værktøj, som kan hjælpe med at identificere interessenter, men også få sat interessenthåndteringen i system. Når der arbejdes med byggeprojekter, er det vigtigt, at bygherreorganisationen har klarhed over målet og strategien for gennemførelse af både projektet og interessenthåndteringen.

 

Metoden forudsætter, at det er en person med erfaring og kendskab til analysefeltet, der varetager interessentanalysen. Derfor bør bygherreorganisationen afsøge, om de internt besidder, de kompetencer en interessentanalyse kræver.

 

Hvad handler interessentanalysen som metode om?

Interessenter kan i relation til denne metode defineres som enhver gruppe eller person, der kan påvirke eller påvirkes af et givent byggeprojekt eller opfyldelsen af organisationens mål. Det handler om at få overblik over interessenterne, fordi de alt efter håndteringen af selvsamme kan påvirke projektet i forskellige retninger. Dette fører os også frem til, at interessenthåndteringen kræver strategiske beslutninger. Dertil kommer at grundlaget for strategien kræver, at I kender eller er bevidst om jeres mål.  

 

Målet og strategien

Målet og strategien er begge grundlaget for interessenthåndteringen. Målet indebærer en forståelse af, hvad du ønsker at opnå med projektet. Hvorimod strategien indebærer kendskab til, hvem interessenterne er, deres grad af magt, legitimitet og uopsættelighed, samt hvordan du skal håndtere interessenterne i praksis for at få opfyldt dine mål.

 

For at interessenthåndteringen bliver sat i system, bør der ved opstarten af et projekt laves en interessentanalyse. Interessentanalysen er en samlet betegnelse for bygherrens drejebog for analyse, mål, strategi samt praktisk håndtering af projektets interessenter gennem et projektforløb, fra de tidlige faser, til byggeriet er realiseret.

Disposition af en interessentanalyse

Overordnet kan en interessentanalyse opdeles i 3 dele: Grundforudsætninger, Analyse, Mål og Strategi, samt Gennemførelse af interessenthåndteringInteressenthåndtering og kommunikationsplanlægning indebærer at nå ud til interessenter, at skabe gode relationer, tillid, og konsekvent at holde interessenter orienteret, og det forudsætter involvering og samarbejde..

Disse 3 overordnede består af flere underområder, der alt efter behov kan indgå i en interessentanalyse for et byggeprojekt. Nedenstående indeholder en disposition over underområder og delelementer en interessentanalyse kan indeholde. I PDF-filen i højre side kan du hente en detaljeret beskrivelse af nedenstående undertemaer.

 

Grundforudsætninger:

  • Baggrund for projektet
  • Mål med projektet
  • Bygherre- og projektorganisationProjektorganisation (leverancesystemet) består af de parter, som leverer ydelser til planlægning og gennemførelse af byggeriet, både rådgivere, udførende og leverandører.  Samspillet mellem bygherresystemet og projektorganisationen afhænger i høj grad af, hvilken udbudsform bygherren vælger. Forskellige samarbejdsformer flytter på ansvarsrammer og procesforløb.

 

Analyse, Mål og Strategi:

  • InteressentEt byggeprojekt rummer forskellige interessenter, en bred skare af alle de aktører, der har en interesse i det aktuelle byggeri. Dvs. personer, grupper eller organisationer, der deltager og/eller påvirkes direkte og indirekte af bygge- og anlægsprojektet. Tag udgangspunkt i byggeriets art og vurder hvor i processen, det vil skabe mest værdi at involvere hvilke interessenter. identifikation og prominens
  • Analyse af interessenternes opfattelse af projektet og bygherreorganisationen
  • Analyse af interessenthåndteringens formål
  • Strategi for interessenthåndtering

 

Gennemførelse af interessenthåndtering:

  • Organisation og procedurer
  • TidsplanDen overordnede tidsramme er ofte en afgørende parameter for, hvilken strategi man som bygherre vælger for sit projekt samt under hvilke betingelser, projektet kan gennemføres. De tidsmæssige rammer er oftest bestemt af interne forhold hos den respektive bygherre, men kan også være dirigeret af eksterne forhold. Det er vigtigt, at du som bygherre fra start får identificeret projektets tidsmæssige mål, samt de bindinger i tid, der kan være gennem processen. Tænk blandt andet på forhold som grundkøb, lokalplaner, VVM-redegørelser, godkendende myndigheders beslutningsprocesser og lignende. og aktiviteter
  • Budget
  • Evaluering og måling

 

Download i højre side en detaljeret beskrivelse af interessentanalysen som en metode til at håndtere interessenter.