Spor 1 - Brugerinvolvering

Inddragelse af brugerne diskuteres ofte i forbindelse med byggeri. Hvordan håndteres de mange forskellige interessenter allerede i de tidligste faser af byggeprocessen, hvilke metoder og værktøjer findes der, og hvilken kommunikationsstrategi skal man vælge? Det er blandt andet nogle af de emner dette spor har diskutere i foråret.

 


Netværksmødet i efteråret 2012

Fra havn til by - borgerne skal være med til at ændre byens flow

Projektleder Marie Østergård var dagens oplægsholder til årets sidste netværksmøde. Indledningsvist blev vi indført i casenPå i2p.dk er præsenteret en række cases, projektforløb, der kan fungere som inspiration og ”udfoldning” af hvordan andre har arbejdet med programmering, interessentinvolvering og projektudvikling i byggeriets indledende faser.  Urban Mediaspace Aarhus, der er et stort, kommunalt byggeprojekt på havnen i Århus. Projektet og visionerne er i årenes løb vokset stødt fra ’bare’ at skulle være et bibliotek til at udvikle sig til et projekt, der omfatter Dokk1 med hovedbibliotek og borgerservice, havnepladser, p-anlæg, frilægning af den sidste del af Aarhus Å, omlægning af trafikken omkring havnen samt klimasikring af midtbyen

Hovedidéen bag anlægsprojektet Urban Mediaspace Aarhus er at bygge fremtidens bibliotek og omdanne det indre havneområde i Aarhus til et aktivt byrum. Havneområdet har været byens bagside, hvor det nu bliver et sted, hvor borgere kan få mulighed for nye kulturelle aktiviteter, oplevelser og leg.

Århus har en særlig 'Århusmodel for borgerinddragelse', som de tager udgangspunkt i. Modellen har været med til at skabe politisk opbakning til den omfattende brugerinvolveringsproces i projektet. Der hviler et særligt mindset over involveringsprocessen, der hedder ”last responsible minute”, og som er et begreb inspireret af Per Feldthaus. Dette mindset betyder, at samarbejdspartnere har skullet være indstillet på, at deltagelse i projektet fordrede åbenhed og omstillingsparathed.

Sidste punkt på netværksmødet var en lille workshop, hvor deltagerne blev bedt om at forholde sig til 'Århusmodellen for borgerinddragelse'.

Kilde Urbanmediaspace.dk

 

 

 


3. netværksmøde i foråret 2012

Brug beboerne i kvarterråd

Ved det 3. netværksmøde i foråret 2012 var temaet renovering. Dagens case var renoveringssagen Vejleåparken, som adm. direktør for boligforeningen AAB, Christian Høgsbro, beskrev i sit oplæg. Dagens workshop tog hovedsageligt sit udgangspunkt i en fiktiv case, der var tydeligt inspireret af Vejleåparken - 'Violparken', et klassisk monotomt og gråt montagebyggeri fra 1970erne med et dårligt image, men glade beboere.

Der var i gruppen, der arbejdede med BrugerinvolveringBrugerinvolvering er ikke kun at informere. Det er også at give interessenter indflydelse på og bidrage med viden til projektet. Det er en vigtig opgave for bygherren at definere og strukturere brugerinvolvering i et projekt, så det er tydeligt, hvad brugere, der inddrages, kan få indflydelse på, hvad der er behov for viden omkring, og hvad der ligger fast., fokus på anvendelsen af kvarterråd. Her kom deltagerne ind på, hvorledes man kan sammensætte sådanne. Der blev også særligt talt om, hvem, man skal inddrage i rådene og hvilke barrierer, der kan være ift. kommunikation. Derudover talte deltagerne om, hvad man kan bruge kvarterråd til i en renoveringssag - og hvordan man skal gøre det. Deltagerne delte ud af egne erfaringer, der endte ud i "5 gode råd til hvad man kan bruge kvarterrådene til i forbindelse med en renoveringsopgave".

Du kan læse mere om netværksmødet på praksisfællesskabets blog her og læse en stemningsrapport fra dagen her.

Ovenfor ses en del af brugerinvolveringsgruppens arbejdsproces ved det 3. netværksmøde i foråret 2012.


2. netværksmøde i foråret 2012

Skab et forståeligt fælles sprog

Ved forårets 2. netværksmøde holdt Anders Sælan fra Henning Larsen Architects et oplæg om implementeringsprojekter og innovationsprojekter, der begge er forskellige former for byggeprojekter. Den førstnævnte fremlagde han som værende mere traditionel, hvor innovationsprojekter er mere eksperimenterende. Anders talte om reel og værdiskabende brugerinvolvering, der kommer ind tidligt i byggeprocessen.

Efter oplægget, tog de deltagere, der arbejdede med brugerinvolvering, fat på to fiktive cases. Den ene var et implementeringsprojekt og den anden et innovationsprojekt. Der blev skabt en tidslinje for hvert projekt. Deltagerne diskutterede hvornår i processen forskellige værktøjer er relevante at inddrage. Værktøjerne blev sat op på tidslinjen i form af kort med illustrationer, der repræsenterede det enkelte værktøj. Værktøjerne stammede fra i2p's hjemmeside. Der var fokus på, hvorledes der bliver skabt et fælles sprog i de to meget forskellige projekter.

Pointerne fra workshoppen blev opsummeret i "5 gode råd - når den generede viden skal synliggøres".
Du kan læse rådene og mere om workshoppen på praksisfællesskabets blog her.

Der diskutteres idéer og tanker bl.a. om brugerinvolvering ved forårets 2. netværksmøde 2012.

 


 

 

1. netværksmøde i foråret 2012

Et katalog af idéer - fra brugerne selv

Ved forårets første netværksmøde, var temaet "Hvad kan vi lære fra et OPPOffentlig-privat samarbejde (OPS) er en samlebetegnelse for en række forskellige typer af samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. De mest almindelige OPS-typer er: Klassisk offentlig-privat samarbejde Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) OPP om drift og vedligeholdelse OP Innovationspartnerskaber (OPI) Fælles selskaber (L548-selskaber) De tre øverste vil være de mest relevante i forbindelse med byggeri.-projekt?". Thomas Rosenqvist, tidligere servicedirektør i Langeland Kommune og Lars Oluf Larsen, afdelingsleer i Dan-Ejendomme holdt et oplæg om OPP-projektet Ørstedskolen på Langeland. En del af projektet var, at grupper bestående af forskellige brugere og interessenter var med til at udarbejde et idékatalog. Grupperne var sammensat med udgangspunkt i den enkeltes kompetence ift. forskellige rum på skolen.

Deltagerne ved workshoppen talte om nødvendige forudsætninger for udarbejdelsen af et idékatalog. De kom frem til en række forudsætninger, hvoraf nogle er beskrevet på Praksisfællesskabets blog. Deltagerne kom også ind på de barrierer, der kan være til stede, når man brugerEn bruger defineres ved at være grupper af personer, som er direkte påvirket af byggeprojektet.  idékataloget ved brugerinvolvering. Til slut fik deltagerne samlet deres overvejelser under overskriften "Burgerinvolvering - 5 gode råd", som du kan se på billedet herunder.

Du kan læse om forudsætninger for udarbejdelsen af et idékatalog og andre af deltagernes overvejelser på Praksisfællesskabets blog her.

Derudover kan du læse mere om dagens oplæg og de fiktive cases i en stemningsrapport fra netværksmødet her.

 1. netværksmøde i foråret 2012 - Deltagerne taler om anvendelsen af Idékatalog som metode til brugerinvolvering.


3 netværksmøder i foråret 2012

Herunder kan du se hvordan programmet så ud for foråret 2012's netværksmøder på brugerinvolveringssporet.

 


3. netværksmøde i efteråret 2011

Kommunikation - en dynamisk proces

Så blev 3. og sidste netværksmøde i praksisfællesskabets efterårskalender afholdt. Casen var Thomas B. Thriges Gade – det odenseanske byudviklingsprojekt, som blev præsenteret af projektchef Svend Heegaard. Særligt relevant for brugerinvolveringssporet blev der i oplægget fortalt om, hvordan de håndterer den brede borger- og interessentinvolveringKompleksiteten af byggeri gør, at du som bygherre sjældent sidder inde med al viden om de behov byggeriet skal møde, eller besidder det fulde overblik over de muligheder for udvikling et byggeri kan skabe. At inddrage byggeriets interessenter er en vej til at gøre processen ”klogere” og forankre ejerskabet til byggeriet bredt i interessentgruppen. Se også ”Metastyring”. Efter oplægget var det blevet tid til workshop. I2p sekretariatet havde lavet en prioriteringsplade, der udfordrede deltagerne med 3 spørgsmål, som hver især skulle munde ud i nogle statements. Et lille udsnit af disse var: ”kommunikationen skal være en dynamisk proces, projektets udvikling skal være transparent og der skal sættes rammer for brugerinvolveringen samt der skal være et fælles sprog og opbygges et ejerskab til projektet”. Hos brugerinvolveringssporet var mange af deltagerne gengangere, men også helt nye folk var kommet til. Gruppens garvede deltagere indførte de nye ansigter i vigtige pointer fra de foregående workshops. I samlet flok evaluerede deltagerne på den viden, der over de sidste 3 workshops var blevet genereret. Konkluderende blev der sagt, at hvert projekt altid kræver en individuel brugerhåndtering, men at der er nogle karakteristika ved den ’gode brugerinvolvering,’ der går igen.

Læs praksisfællesskabets blogs her.

Ovenfor ses brugerinvolveringsgruppen under workshoppen til efterårets 3. netværksmøde.

______________________________________________________________________________________________________

2. netværksmøde i efteråret 2011

Vigtigste prioritet - utvetydig organisation

Så blev 2. netværksmøde skudt i gang med en ny case og et nyt tema for Brugerinvolveringsporet. Casen var det Aalborgensiske kulturcenter NORDKRAFT, der blev præsenteret af Lars Thiis fra Cubo. Temaet i relation til Brugerinvolveringssporet var ’25 brugergrupper under samme tag’, og Lars berettede om udfordringerne ved at afdække og sætte rammer for de mange brugerbehov. Efter Lars’ oplæg gik deltagerne ud til workshopbordet. Her et lille uddrag af samtalerne ved bordet: skab et fælles sprog fx ved at anvende forskellige formidlingsformer til at udtrykke visionerne med - såsom studieture eller skitsetegninger. Sæt evt. eksterne konsulenter på processen fx proceskonsulenter eller konflikthåndteringsparter, og bevar hele tiden en åbenhed overfor processens udfordringer. Lyt til brugernes kompetencer - husk brugerne glemmer ikke! Kommuniker til brugerne gennem hele processen og giv dem indblik i, at beslutninger og økonomi hænger sammen. Workshopgruppen skulle udfylde en prioriteringsplade og i centrets midte, valgte deltagerne at sætte en post-it med den vigtigste prioritet; at sikre en utvetydig organisation.

Stemningsfilmen fra 2. netværksmøde kan ses her.

Ovenfor ses brugerinvolveringsgruppen under workshoppen til efterårets 2. netværksmøde.

______________________________________________________________________________________________________

1. netværksmøde i efteråret 2011

Brugerinvolvering - når brugerkendskabet udfordrer!

Farvekoden pink lå på workshopbordet som et symbol på, at nu befandt deltagerne sig ved sporet, der handlede om Brugerinvolvering. Og snakken om de største udfordringer ved brugerinvolvering – og særligt brugerinvolvering uden brugere – kom hurtigt i gang. På små papkort skriftliggjorde deltagerne deres tanker om udfordringerne ved dette emne, hvorefter de i små enklaver af tomandsgrupper fremlagde, hvad de hver især havde skrevet. Et uddrag af de nedfældede udfordringer var: at afstemme forventninger mellem visioner og virkelighed, hvordan finder man brugerrepræsentanter, erfaringsopsamling, skævvridning mellem forskellige brugere og interessenter, kommunikationsstrategier og uforudsete problemer, planlægning og inspiration til brugerinvolvering – hvordan tænker man ud af boksen? Det genererede indblik i hver af gruppedeltagernes påpegede udfordringer blev fulgt op af ’den gode procesPortalen giver overblik over de tre indledende faser i en byggeproces, hvor beslutninger træffes, der er afgørende for projektets kvalitet og værdi: Forudsætninger, Idé, Program’ præsenteret i papirform. Helt blank hang ’ den gode proces’ som en planche på væggen tæt på workshopbordet, og så var det ellers værsgo’ at plotte cases, referencer og værktøjer, der relaterede sig til brugerinvolvering, ind under procesfaserne: Forudsætninger, Idé- og ProgramfasenI Programfasen skal opgave og materiale kvalificeres på en sådan måde, at det danner et solidt underlag for organisering, strukturering og udførelse af byggeprojektet.. Sammenfattende endte vi med en næsten fuldt ud tilskrevet planche af ’den gode proces’, hvis viden nu kan viderebringes i den interaktive matrix.

Stemningsfilmen fra 1. netværksmøde kan ses her.

Ovenfor ses brugerinvolveringsgruppen under workshoppen til efterårets 1. netværksmøde.

______________________________________________________________________________________________________  

Se resultatet fra Brugerinvolveringssporet i foråret 2011 her


10 Dogmer for Brugerinddragelse

Praksisfællesskabets Spor 1 har i løbet af foråret 2011 arbejdet med brugerinddragelse.

Dette arbejde resulterede i 10 Dogmer for Brugerinddragelse, der kan læses nedenfor.

 

Det er vigtigt at notere sig, at de 10 Dogmer er opstillet i tilfældig rækkefølge. Det vil sige, at der ikke er et dogme, der er vigtigere end et andet.

Du har mulighed for at printe alle 10 Dogmer ud over i højre side.

 


1) Klar rollebeskrivelse / ekstern og intern interessentanalyseEn analyse af de forskellige interessenter i byggeriet gør brugerinddragelse nemmere og mere gnidningsfri. For at bygherren kan involvere og håndtere projektets mange og forskelligartede interessenter, og få brugbar viden til projektet, skal deres ønsker og behov og i særlig grad deres synlige eller skjulte muligheder for at påvirke projektet analyseres.

I arbejdet med brugerinddragelse er det essentielt at vide hvem, der styrer hvad i processen. Rollebeskrivelsen skal tegne et billede af arbejdsprocessen og deltagerne både eksternt og internt. En analyse af de forskellige interessenter i byggeriet gør brugerinddragelse nemmere og mere gnidningsfri.

 

 

2) Sæt forudsætning for brugerinddragelse

Brugerinddragelse er ikke gratis. Der skal afsættes tid og økonomi til processen, og en definition af begge faktorer er vigtige. Husk at være realistisk!

 

 

3) Find dit mål!

Brugerinddragelse skal kun udføres, hvis man vil lytte til brugerne og tage deres inputs seriøse. Inden arbejdet begyndes er en målsætning nødvendig, så brugerinddragelsen kan give idéer til de områder, bygherren er interesseret i.

 

4) Guide brugerne – hvornår er de med, og hvornår er de ikke?

Brugerne er fremmede for byggeprocessen, og de skal guides igennem processen. Det er nødvendigt med klar kommunikation, der tydeligt fortæller, hvor de bliver informeret og hvornår de bliver involveret.

 

 

5) Sikre fællessprog

”Hvad er en klimaskærm? Hvad indebærer det at lave et 1rs eftersyn?” Brugernes manglende kendskab til byggerier og de forskellige faser, et byggeprojekt gennemgår, gør, er vigtigt at holde sig for øje. Derfor er det væsentligt at kommunikere til den specifikke brugergruppe hver for sig.

 

6) Respekt for brugerne

Brugerne har ofte en mening omkring tingene, og de vil gerne inddrages. Men respektér at de også gør os, som bygherrer, en tjeneste ved at deltage. Derfor skal deres idéer og inputs tages seriøst. Brugerne kan overraske og måske virker en idé umiddelbart helt ubrugelig, men den kan være værdifuld senere.

 

 

7) Evaluering, undervejs og til sidst

I løbet af processen er det vigtigt at tage sig tiden til at gennemgå forløbet. Hvad har virket og hvad kan der strammes op på? På den måde sikres at brugerinddragelsen giver det resultat, man ønsker, og at processen bliver forbedret til næste gang, brugerinddragelse skal benyttes.

 

 

8) Vedholdende kommunikation i hele processen

Brugerne har et ønske om at blive informeret omkring processen. De kender eksempelvis ikke til ventetiden mellem projektkonkurrence startes og til en vinder findes osv. Det er vigtigt at holde brugerne ajour med hele forløbet og ikke kun den del, de selv er involveret i. Det vil sige, at bygherren skal lave en kommunikationsplanProjektets mangfoldighed af interessenter har oftest meget forskelligrettede interesser og opfattelser af projektet. Interessenterne udgør som sådan en risiko. Derfor må bygherren have en klar strategi for såvel interessenthåndtering som kommunikation omkring forudsætninger og målsætninger for projektet til resten af projektorganisationen, myndigheder og leverancesystem: ”Det, som ikke kommunikeres, findes ikke”. fra begyndelsen af.

 

 

 

9) Vær bevidst om hvilke metoder/værktøjer, du bruger hvornår, og i hvilken sammenhæng

Der findes forskellige værktøjer og metoder til at inddrage brugerne. Metoderne kan bruges i forskellige sammenhænge, så det er vigtigt at overveje, hvornår de bruges. Nogle er bedst til større forsamlinger og andre til arbejdet med brugerinddragelse i mindre grupper.

 

 

10) Afdæk brugernes behov og giv brugerne medejerskab i processen

Brugerinddragelsen skal give brugerne et ejerskab over deres kommende bolig, arbejdsplads eller andet. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad brugerne har af behov. Med den viden kan de indledende idéer til byggeriet og rammerne for brugerinddragelsen målrettes de brugere, som man ønsker kontakt med.

 

Tegningerne er af Frits Ahlefeldt

 

 

Video fra andet temamøde


 

 

2. Temamøde var en studietur til Gyldenrisparken på Amager. Her kan I høre pointer fra de to oplægsholdere på dagen Per Zwinge fra Witraz Arkitekter + landskab og Anne Sarto fra mtre.

 


 


Frits Ahlefeldts tegninger fra 1. temamøde
Frits Ahlefeldts tegninger fra 1. temamøde
Frits Ahlefeldts tegninger fra 1. temamøde
Frits Ahlefeldts tegninger fra 3. Temamøde, hvor brugeradfærd og hvordan vi "låser" op for dem blev gennemgået.
Frits Ahlefeldts tegninger fra 3. Temamøde, hvor brugerresearch var et punkt på dagsordnen.
På 3. Temamøde blev der fastsat nogle konkrete eksempler på hvordan brugerinddragelse kan hjælpes igang. Frits Ahlefeldt har her illustreret nogle eksempler på det.
Der skal nogle bestemte forudsætninger på plads inden brugerinddragelse skal findes sted. Frits Ahlefeldts tegning opsummerer 3. Temamødes forslag.
Frits Ahlefeldts tegninger fra 3. Temamøde, hvor blandt andet de forskellige brugertyper blev defineret, samt udfordringerne i arbejdet med dem.
Praksisfællesskabets 1. netværksmøde i efteråret 2011
Praksisfællesskabets 1. netværksmøde i efteråret 2011
Kage på 1. netværskmøde i foråret 2012
1. netværksmøde i foråret 2012
1. netværksmøde i foråret 2012
2. netværksmøde i foråret 2012
2. netværksmøde i foråret 2012
2. netværksmøde i foråret 2012
3. netværksmøde i foråret 2012
3. netværksmøde i foråret 2012
3. netværksmøde i foråret 2012
3. netværksmøde i foråret 2012 på brugerinvolveringssporet