UCC skaber attraktivt studiemiljø med Campus Carlsberg
Emneord: Involvering Målgrupper Kommunikation Organisation Dialog Brugerinvolvering
Professionshøjskolen UCC skal flytte til et nyt område. De vil samle de fleste af deres uddannelser med ca. 10.000 studerende på et område, som skal bære præg af urbanitet, attraktiv beliggenhed og gode faglige miljøer. Med hjælp fra deres studerende og medarbejdere er valget faldt på Carlsberg Byen, som lever op til alle kravene.
Foto: Bygherreforeningen
Professionshøjskolen UCC blev dannet i 2008, hvor de havde 22 forskellige udbudssteder. Efter en række sammenlægninger henover årene er de nu kommet til den store sammenlægning, hvor de kun vil have to beliggenheder tilbage. En i Hillerød, og den største i Carlsberg Byen, som kommer til at hedde Campus Carlsberg. En af grundene til at lave denne sammenlægning er at UCC gerne vil udbyde bedre uddannelser.
”Som uddannelsesinstitution er der nogle ting, man skal udbyde, som gør, at vi har haft meget små hold. Og til sidst har du ikke en rentabel økonomi, og du kan ikke udbyde faglig høj nok kvalitet. Så ved at samle alle de her uddannelser, så får vi simpelthen en højere faglig viden, hvor du måske har 4, 5 eller 10 undervisere, der kan skabe deres eget miljø og få en endnu højere faglig kvalitet. Og fagligheden og uddannelsen er simpelthen kernen i det hele.” udtaler Jonas Kjær-Westermann, der er projektleder hos UCC.
Den nye beliggenhed skal gøre UCC konkurrencedygtig
For at opnå en højere faglighed er der mange ting, der skal spille sammen for UCC. For at finde frem til de elementer har UCC benyttet sig af brugerinddragelseBrugerinvolvering er ikke kun at informere. Det er også at give interessenter indflydelse på og bidrage med viden til projektet. Det er en vigtig opgave for bygherren at definere og strukturere brugerinvolvering i et projekt, så det er tydeligt, hvad brugere, der inddrages, kan få indflydelse på, hvad der er behov for viden omkring, og hvad der ligger fast. fra medarbejdere og studerende og den afklaringsproces fandt frem til 10 kriterier, som den kommende beliggenhed skal indeholde.
”Kriterierne bestod blandt andet af beliggenhed, udvidelsesmuligheder, og vi kiggede på tidshorisont i forhold til om der var nogle kommunale planer eller om vi skulle starte helt forfra. Der var også noget om infrastruktur og selvfølgelig også økonomi. Vi startede med næsten 30 steder i hele hovedstadsregionen, og blev ret hurtigt enige om, at det urbane er et væsentligt kriterium. Til sidst havde vi 4 beliggenheder i spil, og ud fra de 10 kriterier var vi helt enige om, at det var Carlsberg, det skulle være.” fortæller Jonas Kjær-Westermann.
Det urbane i beliggenheden kommer i spil som en væsentlig faktor, da, som Jonas Kjær-Westermann pointerer, de studerende er UCCs kunder, og derfor er det vigtigt at fremstå som en attraktiv vare.
”Det handler også om, at vi udbyder en vare, som er en uddannelse, og den skal kunderne købe. Der er rigtig mange om buddet, og derfor kan studerende jo shoppe rundt nærmest som de vil. Og der er det vigtigt for os at skabe et attraktivt studiemiljø, en attraktiv beliggenhed og en høj faglighed. Fagligheden kan vi selv skabe, og den attraktive beliggenhed, den tror vi, at her på Carlsberg er markant bedre, end hvis vi havde lavet et barmarksprojekt.”
Illustration: UCC
Brugerinvolvering igennem hele processen
Brugerinvolveringen var en del af de tidlige faser i byggeprojektet, men brugernes inputs er essentielle for hele projektet. Efter valget af området, har de været vigtige i processen med at indrette bygningen, fortæller Jonas Kjær-Westermann.
”Vi har haft en lang række workshops med cirka 400 medarbejdere, det vil sige 40 % af vores ansatte har været involveret. De har besluttet antallet af rum, vi skulle have, hvilken type undervisningsrum, hvordan etageplanerne skulle ligges ud, og så har vi været meget optaget af det, man kan kalde demokratiet i det enkelte rum. Det vil sige, at når vi havde et faglokale, så har vi spurgt undervisere og brugerne af det rum, hvordan det skal indrettes. Så det er indrettet med de installationer og i forhold til den undervisningssituation, man gerne vil have nu og i fremtiden. Det har mødt glæde, at man i den grad har været med til at udvikle sin egen organisation og sit eget fremtidige arbejdssted.”
”De studerende har været lidt frem og tilbage med inddragelsen. I starten syntes de, det var for langt væk, altså historisk og tidsmæssigt, da det vil være 3-4 år efter de havde forladt deres uddannelsessted. Men nu er der mere og mere inddragelse, hvor det for de studerende handler meget om, hvad det er for et studiemiljø, de får, og hvordan de kan være med til at sikre det studiemiljø. For de studerende har det nok handlet mindre om indretning og etageplaner, men mere om hvad er det for faciliteter, og hvad er det, de får lov til. Kan de få lov til at holde en fest i de nye lokaler, må de sætte plakater op på væggene osv.? Og der skal selvfølgelig være plads til det ene og det andet og det tredje, og når der kommer nye tanker, så skal vi også tage højde for dem.”
Brugerinvolveringens anden fase har fokus på indretning
Processen med de forskellige brugergrupper har været baseret på workshops og møder. UCC har samtidig haft løbende opdateringer på deres hjemmeside og egen portal omkring projektet, og de gennemfører rundvisninger på byggegrunden. 2-3 gange om måneden kommer forskellige afdelinger på besøg for at se området samt for at høre mere om hele Carlsberg Byen. Det passer overens med UCCs tanker for brugerinddragelsesprocessen, hvor der i starten var fokus på indflydelse og nu er fokus på at informere. Men snart skifter processen karakter, og de forskellige brugergrupper skal på banen igen i forhold til at træffe beslutninger.
”Medarbejderne skal være med til at diskutere, hvad det betyder, når du tager 9 adresser, som vi har tilbage i dag, og lægger dem på én. Hvem skal jeg arbejde sammen med, hvordan skal jeg arbejde sammen med dem, hvor skal jeg sidde henne, hvor skal jeg hænge min jakke? Altså fra de helt små ting til de lidt større som, hvem bliver min nye chef, får jeg en ny chef eller bliver det bare det samme? Det er en proces, der kommer til at tage nogle år fremefter.” fortæller Jonas Kjær-Westermann, og uddyber samtidig de studerendes rolle:
”De studerende skal inddrages omkring det at flytte og identificere de gode ting ved deres kulturer, som de har de forskellige steder. Og der er det noget med, at de studerende skal være med til at indtage deres nye uddannelsessted. Det er noget med, hvordan vil vi bruge den, hvad er der for nogle ting, som vi kan få ud at være 10.000 studerende i stedet for nogle steder at være 500 eller 800. Og hvad kan vi få ud af, at der er et meget højere fagligt miljø? Så på sigt handler det hele tiden for UCC om uddannelse. Selvfølgelig også attraktiv beliggenhed, og attraktive miljøer, så de studerende ser også deres uddannelse, som et sted, hvor de er, når de ikke har skemalagt undervisning. Altså hvis de har 12 timer om ugen med skema, så vil vi gerne have, at de er her 30 eller 40 timer om ugen og brugerEn bruger defineres ved at være grupper af personer, som er direkte påvirket af byggeprojektet. de lokaler og ressourcer, der er til rådighed.”
”Her vil jeg gerne hen”
I arbejdet med at finde den rigtige beliggenhed undersøgte UCC, hvor forskellige studerende helst ville studere og hvilket område, de kendte bedst. Carlsberg Byen var det område, de kendte mindst til af områderne, som UCC spurgte til, men til gengæld var Carlsberg Byen det område, hvor folk helst ville studere. Den manglende viden, gør det også til et interessant område for UCC, da det skaber mulighed for at præge billedet af Campus Carlsberg.
Foruden størrelsen af området, som gør det muligt at ekspandere i fremtiden, hvis nødvendigt, er det også Carlsbergs historie samt det omkringliggende miljø, der har stor betydning for at det nye campus skal ligge lige præcis der, mener Jonas Kjær-Westermann:
Carlsberg Byen danner grund for et studiemiljø
”Det handler i høj grad om, hvad området ellers kan tilbyde. UCC skal ikke skabe området selv. Her er allerede en række ting, som er skabt for os. Dels infrastrukturmæssigt med S-tog og med metro lige om lidt. Men også det med, at der er et miljø her. Der er jo lidt et studentermiljø med caféer, der er spillesteder i Tap 1 på Carlsberg og på Vega. Der er rigtig mange aktiviteter på området, som også gør, at man siger, at ”Her vil jeg gerne hen.”, og UCC skal ikke ud at profilere området. Det har en profil i forvejen, som vi så både kan være en del af, men måske også præge.”
Carlsberg Byen opstod efter Carlsberg flyttede deres bryggerier til Fredericia i 2008. Carlsberg Byen P/S har udarbejdet en række visioner for opbygningen af området. Visionerne har fokus på at skabe byliv på den gamle bryggerigrund, og skabe et bykvarter, der er attraktivt for mange forskellige mennesker. De ønsker at skabe kreative muligheder til de besøgende på området på grænsen til indre København. Visionerne om at være attraktive overfor forskellige brugergrupper passer overens med UCCs tanker omkring de urbane kvaliteter i deres kommende beliggenhed, ifølge Jonas Kjær-Westerman.
”UCC har haft nogle klare visioner for, at vi vil skabe uddannelse, vi vil skabe attraktivitet, og vi vil skabe faglighed. Vi vil gerne være placeret det rigtige sted, forstået på den måde, at UCC gerne vil være synlige, og det mente vi, at vi fandt på Carlsberg. Samtidig lidt heldigt kan man sige, har Carlsberg haft en række visioner for Carlsberg Byen, som i den grad faktisk har matchet med det, vi gerne ville. Det med at udvikle et bymiljø. Visionen med at byen skabes imellem husene, og det liv, der er mellem husene og ikke inde i husene, har også været vigtige for os. Vi vil også gerne være synlige i det daglige liv. Vi vil gerne have, at man kan se, at her er en stor uddannelsesinstitution. At her er UCC.”
Læs mere om Carlsberg Byens vision, omdannelse, brugerinddragelse og brug af midlertidighed
Video: Jonas Kjær-Westermann fortæller mere om projektet og samarbejdet med Carlsberg Byen P/S