Mock-up af plejeboliger

Emneord: Involvering Brugeradfærd Afprøvning Dialog

 

Hvordan kan du som bygherre, bygherrerådgiver og arkitekt sætte dig ind i de særlige behov, som beboere med autisme har?

Det spurgte Boligforeningen 3B, ONV Arkitekter og Dominia AS sig selv om, da de skulle bygge plejeboliger på Trekantsgrunden på Amager. Plejeboligerne skulle huse Center for Autisme og Specialpædagogik’s (CAS) beboere med mange både fysiske og psykiske behov.

Billede 1: En rundvisning i mock-uppen – badeværelsets indretning. Plejepersonalet kunne teste badelejets placering i forhold til armatur og bruser.

 


3B bygger brugervenlige plejeboliger på Trekantsgrunden

Trekantsgrundens nye plejeboliger er et byggeprojekt, der er opført i samarbejde mellem ONV Arkitekter og Dominia AS for Boligforeningen 3B. Plejeboligerne, der skal huse Center for Autisme og Specialpædagogik's (CAS) beboere, er en del af almenbolig+ konceptet. Tanken bag almenbolig+ er, at de almene plejeboliger integreres med almindelige almene boliger, dog i to adskilte boligblokke. De nye, moderne plejeboligtilbud bygges i overensstemmelse med kommunens overordnede boligpolitiske mål, i håb om at forsøge at mindske marginaliseringen af bestemte beboergrupper.


Plejeboligerne bygges af et industrielt producerede byggesystem med præfabrikerede flade elementer og fælles standarder, derigennem sikres en effektiv byggeproces og en stabil økonomi. En forudsætning for dette er ydermere, at byggeriet er testet ordentligt af brugerne, så der ikke dukker uforudsete behov og mangler op. Mock-uppen - som metode til brugerinvolvering, var en oplagt og forholdsvis overkommelig metode at anvende til at understøtte byggeprocessens tidlige fase.

 

Mock-upMetoden er velegnet til bygherrer, der ønsker en konstruktiv og direkte dialog med interessentgrupper, og samarbejdspartnere igennem processen. Samarbejdet 1:1, både med fagfolkene og brugerne, betyder, at alle har mulighed for at komme med gode idéer og råd undervejs i processen, og dermed påvirke det færdige resultat - metoden sikrer brugervenligheden

Der skulle bygges 75 ens plejeboliger, hvilket gjorde det endnu mere aktuelt at sikre at indretningen allerede fra starten af processen opfyldte kommende brugers behov. ONV Arkitekter og Dominia AS blev enige om, at det ville være givtigt for processen, at opføre en mock-up i 1:1 af en plejebolig for at kunne afprøve om deres ideer og tanker stemte overens med de brugere, der skulle bo og arbejde i boligerne.

Boligforeningen 3B var med på ideen, og de havde tilfældigvis også et sted, hvor det kunne lade sig gøre at bygge en mock-up i spånplader med opsætning af de elementer, der var nødvendige, for at de kommende beboere og medarbejdere kunne teste indretningen.

 

BrugerinvolveringBrugerinvolvering er ikke kun at informere. Det er også at give interessenter indflydelse på og bidrage med viden til projektet. Det er en vigtig opgave for bygherren at definere og strukturere brugerinvolvering i et projekt, så det er tydeligt, hvad brugere, der inddrages, kan få indflydelse på, hvad der er behov for viden omkring, og hvad der ligger fast. – med brugerrepræsentanter

Brugerinvolvering i forhold til den primære brugerEn bruger defineres ved at være grupper af personer, som er direkte påvirket af byggeprojektet.  kunne ikke lade sig gøre, da beboerne var begrænset af deres både fysiske og psykiske handicaps blandt andet autisme. Alligevel var dette ikke nogen hindring for brugerinvolveringen. Plejeboligernes kommende brugergrupper rækker nemlig ud over beboerne. Både pårørende til beboerne og det professionelle personale såsom ergoterapeuter og plejepersonalet skal ses som brugere af boligen. De sidstnævnte brugergrupper er tillige nogle af de repræsentanter, der kommer tættest på en forståelse af beboernes behov. Det blev derfor relevant at invitere disse brugergrupper til at afprøve mock-uppen.

 

Et kig på prototypen – nu med brugerperspektivet tæt inde på kroppen

Plejeboligen er opbygget i moduler med præfabrikeret elementer, og badeværelset er produceret som et modul, lige til at sætte ind. I processen op til udførelsen var det vigtigt at være sikker på, hvor de forskellige elementer i badeværelset skulle placeres. Der var gennem brugerinvolveringen kommet gode input, der skulle forsøges at tænkes ind. Derfor tog bygherren, bygherrerådgiveren og arkitekten til Sverige for at se en prototype af badeværelset sammen med en repræsentant fra CAS. Da de så prototypen, stod det lige pludseligt klart for repræsentanten fra CAS, at armaturet til bruseren skulle flyttes for at være mere funktionelt, hvilket var en meget vigtig information at få på dette tidspunkt inden alle 75 badeværelsesmoduler var leveret. Armaturet kunne nu flyttes i plantegningen i samtlige lejligheder uden de store omkostninger.

 

Mock-up som metode

Hvorfor vælge mock-up som metode til brugerinvolvering? Det havde bygherrerådgiveren for Trekantsgrundens plejeboliger et meget kort og præcist svar på:

 ”Brugere, der ikke er uddannet indenfor branchen, vil hverken kunne forstå eller komme med input alene ud fra skitser og tegninger.”

 

De involverede brugergrupper fik gennem mock-uppen en fornemmelse af, hvordan en bolig kunne komme til at se ud i virkeligheden, og de kunne afprøve nogle af de forskellige hverdagssituationer, der ville foregå i den færdige bolig. F.eks. blev det afprøvet om sengen rent lavpraktisk kunne komme fra stuen ud i badeværelset og ud på gangen. Her fandt arkitekten ud af, at det ville være mere brugervenligt, hvis badeværelsesvæggen blev vinklet en smule, sådan at det var lettere at komme om hjørnet. Vaskens højde blev afprøvet, og toilettets placering og højde blev tilpasset kørestolsbrugere.

Derudover gav mock-uppen også mulighed for at afprøve, hvor det var mest hensigtsmæssigt at placere døren i boligerne. Der blev afprøvet to forskellige muligheder for placering. Her blev det hurtigt klart at den ene placering var klart at foretrække i forhold til sengetransport ind og ud af boligen.

Dette er et simpelt eksempel på, hvilken forskel det gør for brugeren, at se og afprøve funktioner inden det endelig byggeri står færdigt. En anden vigtig bonusinformation er, at metoden er forholdsvis billig og nem at facilitere.

 

Billede 2: På billedet ses en skitse af én af de 75 plejeboliger.

En klar kommunikation af brugerinvolveringens rammer

Udover at få vigtige inputs til selve udformningen af boligerne skabte brugerinvolveringsprocessen også ambassadører til det nye hus. Ambassadørerne blev involveret i processerne fremadrettet. Bygherre, bygherrerådgiver og arkitekt informerede om, hvordan projektet udviklede sig, og ambassadørerne blev også taget med på råd, når der skulle tages beslutninger om forskellige ting. Bygherre, bygherrerådgiver og arkitekt sørgede for at ambassadørerne blev gjort opmærksom på, når brugernes input blev valgt fra eller modereret, eller når de tog nogle helt andre valg. I brugerinvolveringsprocessen lå en kommunikationsstrategi om at give ambassadørerne en økonomisk forståelse for, at det ikke er alle af brugernes ønsker, der kan opfyldes.

Der var en helt klar fornemmelse af, at involveringen af ambassadører gjorde forløbet nemmere, da ambassadørerne delte deres viden omkring projektet til deres kollegaer eller andre pårørende m.fl. Det lettede processen for bygherre, bygherrerådgiver og arkitekt at nogle internt i organisationen formidlede beslutninger videre, fx hvorfor plejeboligernes elementer blev ændret, og at boligen derfor ikke præcis blev, som brugerne havde ønsket.

Brugerinvolveringen med brug af mock-up metoden var med til at skabe en tillid fra brugerne til projektet. Plejeboligerne er blevet opført med respekt og empati for kommende brugere, samtidig med involveringen af ambassadørkorpset var med til at skabe en mere behagelig byggeproces. Der blev etableret en fælles platform for konstruktiv dialog og forståelse for de til tider svære til- og fravalg, som ethvert byggeprojekt må tage.